Tun Safari
TUN SAFARI 2025
Tun Safari er naturoplevelse af de helt store. De sidste år er de store rovfisk er vendt tilbage til Øresunds-området.
Vi møder dem oftest i farvandet mellem Helsingør og omkring Hornbæk langs den danske kyst og Viken ved den svenske kyst.
Vi samarbejder med Øresundsakvariet som hjælper os med viden og guider på turen, hvor vi satser på at se tunen jage deres ynglings spise hornfisk, makreller og sild.
Det praktiske:
- Mødested: Sundbussernes Terminal, Færgevej 24 i Helsingør.
- Mød op senest 10 minutter før afgang.
- Varighed: Cirka 1 time og 45 minutter.
Antal
Pris
0,00 DKKNår tunen jager ser de deres bytte nedefra og de har så stor fart på i jagten at de ofte kommer helt fri af vandet. Det er helt fantastisk når man får mulighed for at se en fisk på op til 800 kg springe ud af vandet. På rejsen ser vi ofte mange andre dyr f.eks. sæler som ynder at hvile sig i området lidt nord for det legendariske ”Sofiero Slot”, eller de små hvaler ”Marsvin” som vi har rigtigt mange af i danske farvande, og som ind imellem forveksles med Tun. I 2023 var vi faktisk så heldige at se en stor Næbhval på ca. 10 meter springe op af vandet.
Hvis man er fugle-interesseret ser man ofte Suler, der med et vingefang på 170-192 cm dykker ned fra stor højde som torpedoer og dykker dybt under vandet for at tage for sig af retterne.
Vi garanterer ikke for at der ses Tun på alle ture – der er stor forskel fra tur til tur, men vi garanterer en dejlig tur på Øresund med gode naturoplevelser.
OBS:
- Vi henviser til P-pladser ved Sveasøjlen og Øresundslinjen. Begge tæt på terminalen.
- Vores færge har en stor indendørs saloon og har to gode store toiletter – det ene handicap venligt. Der kan købes øl, vand og kaffe ombord – høflig selvbetjening og betaling med mobile pay.
Billede: Lars Herbst